Lige lidt nyt 13. juni 2010

Hej
På skolen er der sket det at vi har taget afsked med en ung lære, som hellere ville prøve kræfter med, som han selv siger, "en rigtig skole". Det var musiklæreren. Der er så kommet en ny. Han har tidligere undervist på en skole i bjergene. Han taler udmærket engelsk.
Så til noget som jeg ikke bryder mig om. Staten har skåret tilskuddet på THB 7,00 om dagen pr. elev væk for de store elever, til gengæld har de forhøjet tilskuddet for de små til THB 10,00 om dagen. En udvikling som jeg ikke hilser velkommen. Jeg mener ikke vi kan gå ind og give et tilskud til maden, da vi aldrig ved hvad vi har af penge, men vi kan en gang imellem tage penge ud og give dem en god måltid mad.
Vi har i den forgangende uge haft besøg af 2 familier fra Århus, Per og Keld og deres yndige fruer. Per udtrykte rundvisningen som "en stærk oplevelse". Den pågældende dag var der læremøde og på det møde overrakte den ene af fruerne nogle THB på fam.s vegne. Det var med tårer hun overrakte pengene som skulle bruges til mad den efterfølgende dag. Endvidere gav familierne hver THB 2000. De vil selv lave et indlæg når de er tilbage i DK
Vi vil forespørge en brøndborer, hvad det vil koste at forsøge at finde vand. Skolen er ikke selvforsynende med vand. Det vand de bruger kommer i store tankbiler. Der er en gammel udtømt brønd. Finder han vand vil Per, som har arbejdet på Grunfoss, tage kontakt i fabrikken med henblik om doniring af en pumpe.
I den kommende uge kommer der 2 besøg. På mandag, altså i morgen siger vi velkommen til Anders fra KBH. På fredag kommer en fam. på 7 fra Horsens.
Næste gang Nang og jeg kommer alene ud på skolen vil vi forære skolen 1 eller 2 støvsuger.
Ikke mere denne gang.
Må jeres GUD være med jer.
Nang og Hugo